
Den blide vej
OPRINDELSE
& KONCEPTER
Med rod i japansk Judo, har BJJ selvom det er en forholdsvis ung sportsgren allerede har en stor indflydelse som en af de mest populære kampsportsgrene på verdensplan.
Kort om oprindelsen af BJJ
1882 - JAPAN
KODOKAN Rødder
BJJ er baseret på Judo, som er en japansk sportsgren der startede i 1882 ved grundlæggelsen af skolen for Kodokan Judo i Japan. Manden bag var Jigoro Kano. Han selv havde sin baggrund i jiu jitsu, som Judo byggede videre på, men baggrund et pensum specifikt for Judo.


1910 - 1925
Fra Japan til Brasilien
I det tidlige 19. århundrede rejste flere af Kanos studerende rundt i verden, blandt andet Brasilien. Blandt dem var Mitsuyo Maeda, som var en af Kanos dygtigste studerende. Han bosatte sig i Belem, Brasilien og blev en del af lokalsamfundet. Her begyndte han at undervise først Carlos Gracie, som blev den senere grundlægger af Braziliansk Jiu Jitsu. Betegnelserne Jiu Jitsu og Judo blev brugt lidt tilfældigt, og Maeda refererede til hans sport som Kodokan Jiu Jitsu og ikke Kodokan Judo, derfor snakker vi i dag om brasiliansk jiu jitsu og ikke brasiliansk judo.


1925 - Brasilien
Gracie Jiu Jitsu
I 1925 åbnede Carlos Gracie og hans brødre den skole indenfor Jiu Jitsu og Gracie Jiu Jitsu var født. Som sport har BJJ et anderledes regelsæt der fokuserer på gulvkamp over stående kamp. De fire brødre Carlos, Oswaldo, Gastao Jr og Helio udvikler løbende på teknikkerne og promoverer sporten ved at afholde offentlige kampe mod andre kampssportsgrene som boksning, capoeira, Judo.
1950 - Udbredelse
Næste generation af Gracie familien
I 1950 udbredtes sporten via den næste generation af Gracie familien, og i 1970'erne tager medlemmer af Gracie familien til USA. Her starter Rorion Gracie senere den første skole i Brazilian Jiu Jitsu.
1990'erne - UFC
UFC og MMA ændrer alt
I 1993 afholdes det første stævne i the Ultimate Fighting Championship. Udøvere fra alle kampsportsstilarter deltager her i blandt også Royce Gracie, en af de yngre brødre fra Gracie familien. BJJ viser sig at være særdeles effektiv mod stort se alle andre stilarter og Royce Gracie vinder 11 kampe fordelt på fire stævner over større og mere atletiske modstandere.


1996 - Moderne æra
BJJ bliver en egentlig sport
Det første verdensmesterskab "Mundials" afholdes i 1996 i Rio de Janeiro. I 2002 bliver International Brazilian Jiu Jitsu Foundation, IBJJF, grundlagt af Carlos Gracie Jr, og sporten formaliseres med faste regler og konkurrenceformat. Mundials flytter sin afholdelse til Californien og har hvert år omkring 6.000 deltagere fra hele verden. En af sportens største profiler bliver Roger Gracie der vinder verdensmesterskaberne 10 gange, og regnes af mange stadig som værende den bedst BJJ udøver nogensinde.


KROPPEN SOM LØFTESTANG
Teknik over styrke. Hjerne over muskler.
LØFESTANG
Teknikkerne i BJJ er baseret på at give sig selv en mekanisk fordel ud fra vægtstangsprincippet hvor den kraft du retter mod fx et armled henover et spidspunkt ganges med afstanden fra leddet og hvor din kraft kommer fra.
KONTROL
BJJ lærer dig at bruge din krop, vægt og balance til fastholde en modstander på gulvet, for på den måde at formindske en evt. fordel i størrelse og styrke en modstander måtte have.
EFFEKTIVITET
Ved kontinuerlig træning lærer du at bruge dine energi effektivt. I starten når sparring er uvant for bruger de fleste alt for meget energi. Når kræfterne slipper op, forsvinder ens chance for at vinde. Om det er en selvforsvarssituation eller sport, er det afgørende at bruge sine kræfter effektivt for succes.
“Jiu-jitsu is personal efficiency to protect the weaker, which anyone can do. It is the triumph of human intelligence over brute strength.”— HÉLIO GRACIE
SE BJJ I AKTION
Historisk kampRoger Gracie vs Marcus Almeida
En klassisk kamp fra 2017 hvor Roger Gracie er i kamp mod Marcus "Bucheca" Almeida.